Som udgangspunkt er der 4 forskellige typer papkrus.
Men hvis trykket skal stå skarpt og det skal kunne klares i mindre oplag skal du enten have fat i en enkeltlags eller en dobbeltlags. På en Ripple eller dimple wall er det svært at få et helt skarpt tryk og vi har kun set europæiske produktioner fra 10.000 og op af. Hvorfor vi ikke vil gøre så meget ud af dem i det her tilfælde.
Papkrus kan også fås i mange i papirtykkelser. Papirtykkelsen kan variere og sammen med det gør priserne det oftest også. Der er ikke en tykkelse som pr. definition er bedre end den anden. Det hele kommer an på dit forbrug og hvordan du bedst kan lide at det føles.
Vi oplever størst efterspørgsel efter enkeltlags og dobbeltlagskopperne og derfor vil vi benytte dette indlæg til at forklare lidt om det i stedet for.
Hvilken type papkrus og papirtykkelse du skal vælge afhænger af mange overvejelser. Vi har nedenfor beskrevet de overvejelser vi altid gør, når vi snakker med en kunde omkring deres valg af papirtykkelse og papkrus type. Du er altid velkommen til, at kontakte os hvis du er i tvivl om hvad der vil passe bedst til dig.
En lille for smag på hvad der er i vente:
Enkeltlags er den mest brugte, den er økonomisk og kan klare de fleste opgaver. Den er særdeles velegnet til kolde drikke, men bliver i mange tilfælde også brugt til varme drikke. Hovedreglen vi plejer at have er at den er okay til brug for mælketunge drikke, altså drikke hvor der ikke er tale om kogende indhold. Men bevæger vi os over i en americano, en friskbrygget filterkaffe eller te så bliver ydersiden af koppen meget varm.
Her bliver man ofte nød til at holde i toppen af koppen sætte den i en kopholder. Det kan også hjælpe en smule at bruge en ekstra kop, men det er ikke helt så godt som en dobbeltlagskop, i næste afsnit kan du læse om hvorfor.
Den mest brugte papirtykkelse i Europa er for enkeltlags papkrus 275g eller 320 g.
Lige med papirtykkelsen kan det være svært at give noget præcis vejledning om hvad du skal købe. Det hele kommer meget an på hvad formålet og budgettet er.
Hvis kopperne kun skal bruges til kolde drikke er der sjældent nogen grund til at bruge de ekstra penge og det ekstra papir.
Når vi snakker varme drikke er det igen lidt komplekst, det handler meget om temperaturen på den drik du skal servere og det er oftest lettest at vurdere når man står med kopperne og drikken i hånden.
Hvis det er varmen der bekymrer anbefaler vi dog oftest at gå med en dobbeltlagsversion. Man får væsentlig mere varmebeskyttelse for pengene når man tager luftlaget med.
Enkeltlagskoppen fås oftest kun med en mat (ubestrøget/uncoated) overflade. Som kan ses på nedenstående billede.
Dobbeltlagskoppen kalder vi ofte komfortkoppen fordi den lige giver det ekstra niveau til oplevelsen. Den er kendetegnet ved at have et ekstra lag pap.
En misforståelse vi ofte render ind i er at det er de ekstra gram pap der giver den isolerende effekt. Den primære varmebeskyttelse kommer i virkeligheden af det luft lag der findes mellem de to lag pap. En double wall kop fungerer dermed på præcis samme måde som termoruder. Så hvis man planlægger at servere meget varme drikke og har givet vis har økonomien til det, anbefaler vi at man går efter en dobbeltlagskop. Det vil desuden altid være billigere end at bruge to enkeltlagskopper.
Vi anbefaler normalt dobbeltlagskoppen hvis du servere mange varme drikke og dine kunder ikke skal brænde fingrene. Dobbeltlagskoppen viser også en vis form for eksklusivitet ved, at ikke gør ondt, at holde ved samtidig med, at den har en flad overflade der giver et knivskarpt udtryk. Dobbeltlagskoppen er perfekt for virksomheder, hvor deres kunder drikken indholdet over længere tid, da det isolerende luftlag også hjælper med, at holde på varmen.
Dobbeltlagskoppen fås hos os med en blank (bestrøget/coated) eller en mat (ubestrøget/uncoated) overflade. For at give det sidste touch, kan vi lave vores matte dobbeltlagsoverflade tekstureret, det giver en mere ru og naturlig følelse til papkruset. Vi kan lave vores standard dobbeltlags i både blank og mat overflade, så der er helt op til dig. Vil du gerne have den tekstureret overflade samarbejder vi med enkelte producenter, som også kan hjælpe med dette.
Her er et eksempel på blanke dobbeltlags papkrus med logo tryk.
Modsat kan her ses et billede af dobbeltlags papkrus med mat overflade.
Som det kan ses på ovenstående billeder, kan overfladen gøre en verden til forskel for den måde man viser sit brand på. Vi synes selv at det er fantastisk at tænke i, da det er en måde hvor man med sikkerhed kan differentiere sig fra sine konkurrenter.
Den mest brugte papirtykkelse i Europa for dobbeltlags papkrus er 275 g/m² + 205 g/m² (ude) eller 320 g/m² + 300 g/m².
Hvis man er oppe i en dobbeltlagsmodel, så kan det sjældent betale sig at rykke op i den tykke papirtykkelse. Luftlaget klarer fint beskyttelsen.
Vi har begge papirtykkelser og sender gerne prøver. Vi kan skrive nok så meget på den her side, men intet slår følelsen af at stå med papkruset i hånden.
Er du stadig i tvivl om hvilken type papkrus med logo du skal vælge eller vil du bare du bare gerne have nogle prøver? Frygt ej, kontakt os og vi hjælper dig gerne.